Viasat Sport: Broadcast med GigaContent
Danmarks største producent af direkte sport er i luften med
GigaContent: Viasat Sport sender direkte fra alle SAS Ligaens kampe
over GigaContents net. Det betyder, at det bedste i dansk sport
leveres stensikkert og i høj kvalitet lige ind i de danske stuer.
Viasat er begejstret for GigaContents løsning.
Viasat Sport så som den første af de store broadcasters et stort
potentiale i GigaContents løsninger. Viasat Sport bruger i dag
GigaContents net til at sende direkte fra SAS Ligaens kampe, og
ledelsen er superglad for have fået en unik og effektiv
professionel løsning. GigaContent har givet Viasat Sport tekniske
fordele, som ikke er set før, siger Johnny Sørensen, Teknisk Chef
for Viasat Sport.
- GigaContent giver os en hurtig og sikker forbindelse med stor
båndbredde til alle SAS Ligaens stadions. Det betyder, at vi kan
sende direkte SAS Liga fodbold uden at være tvunget til at benytte
flere satellit-forbindelser og SNG-vogne, og det har forenklet
vores produktion meget, siger Johnny Sørensen.
Slut med satellit og SNG
Før GigaContent var Viasat Sport tvunget til at bruge
konventionelle forbindelser via satellit for at få nok sikkerhed i
transmissionen. I dag benytter Viasat Sport to af GigaContents
lynhurtige 1G bit forbindelser til at overføre SD- og HD signaler
fra hvert SAS Liga stadion tilbage til kontrolrummet på Amager.
Viasat Sport bruger også krydsforbindelser til andre stadions, hvor
andre kampe er undervejs, og det har åbnet op for helt nye
muligheder for redaktionen.

- Vores redaktion i OB-vognen har i dag mulighed for at trække
billeder ind fra parallelle kampe via GigaContents net. Det giver
øget fleksibilitet i hvordan vi sammensætter programmet. Det er
også muligt at hente arkivmateriale ned lynhurtigt, fordi
forbindelsen til hovedfaciliteten er så meget bedre og hurtigere
end før, siger Johnny Sørensen.
Perfekt lyd og billede med HD og Dolby 5.1
Viasat Sport er også meget tilfreds med den fremtidssikring, som
GigaContents net har leveret i form af sikre services i
gigabit-klassen på alle opkoblinger. Den høje hastighed sikrer ikke
kun, at Viasat teknisk set er klar til at gå i luften med fuld HD,
så snart en HD-kanal lanceres, men også at fuld digital surround
sound med Dolby 5.1 er godt på vej til de danske stuer.
- GigaContents services betyder, at vi er klar til at sende lyd
over Dolby 5.1-standarden hjem til stuerne allerede i dag. Dolby
5.1 bruger hele 6 højttalere til at skabe en ny og større
underholdningsoplevelse - især den imponerende lyd skaber en
effektiv kulisse for billeder i knivskarp HD-kvalitet, siger Johnny
Sørensen.
Viasat Sport har foruden ubegrænset adgang til GigaContents net
fået leveret et komplet sæt hardware - dvs. kodere, dekodere og
switches - som omdanner Viasat Sports strøm af content i HD- og SD
til signaler, som kan sendes ud over GigaContents optiske net. Også
kanaler og udstyr til såkaldt intercom - dvs. intern kommunikation
for produktionsholdet - leveres i den samlede løsning.
Fremtiden er lys
Næste skridt for Viasat er at få lynhurtig adgang til landets
mest spændende indendørs sportsbegivenheder. GigaContent udbygger
løbende antallet af points-of-events - dvs. lokationer med
attraktiv indhold - og vil inden længe give Viasat Sport adgang til
bl.a. de vigtigste håndboldhaller og ishockeyarenaer. Målet er, at
tilbyde direkte opkobling til mere end 70 af de mest attraktive
points-of-events landet over.
Men Viasat Sport ser også gerne, at GigaContent på sigt leverer
endnu hurtigere services til SAS Ligaens stadions for gøre
produktionen af direkte sport endnu mere enkel og effektiv.
- Hvis vi ser længere ud i fremtiden, kunne det være optimalt med
13 særskilte gigabit-forbindelser ud til hvert stadion svarende til
én forbindelse for hvert HD-kamera, som opstilles på stadion. Det
ville betyde, at vi ikke længere havde brug for en OB-vogn og lokal
produktion, og i stedet kunne producere her fra studiet på Amager,
siger Johnny Sørensen.
Også TV2 og Danmarks Radio benytter i dag GigaContents løsninger.
DR brugte tidligere på året GigaContent til at transmittere en
Champions League kamp direkte fra Parken i København, og sendte
desuden i November sidste år det nordiske MGP live fra Århus
Musikhus over GigaContents net.