Hvad er en point-of-event?

Hvis du er en sportsklub, en kommune, et politisk organ, et teater, en koncertsal eller en scene af en hvilken som helst slags, så får du lynhurtig adgang til et hurtigt voksende medieverden med GigaAccess. GigaAccess betyder at alle dine begivenheder let kan blive transmitteret og set af mange seere. GigaAccess er af stor værdi for alle, som ønsker at blive en del af medie- og underholdningsindustrien i Danmark.

Her dækker GigaContent

Se hvor vi dækker

Cases

Dantoto Racing Live: De bedste hestevæddeløb via GigaContent

Der kommer måske som en overraskelse, men Dantoto Racing Live - en afdeling af Danske Spil - er en af landets helt store producenter af live TV: Dantoto leverer hver dag fem til seks timers direkte transmission af galop og trav fra væddeløbsbaner landet over. Og hver onsdag leveres 90 minutters direkte dækning af ugens V5-løb til TV2 Sport i fuld HD-kvalitet over GigaContents net.

Ledelsen hos Dantoto Racing Live i Brøndby er ikke i tvivl: Levende billeder i høj kvalitet er en absolut afgørende del af oplevelsen, når der skal spilles på heste. Og her har GigaContent været med til at levere den løsning som sikrer, at Dantoto og TV2 Sport HD i fællesskab kan forsyne spilleglade danskere med de mest seværdige løb inden for trav- og galopsport.DantotoHeste

Teknikken spiller

Dantoto har været særdeles tilfreds med GigaContents sikre og stabile løsning.

- Vi har haft stor glæde af GigaContents tjenester i forbindelse med vores samarbejde med TV2 Sport og TV2 Sport HD. GigaContent har holdt præcis hvad de har lovet, og vi har aldrig haft nogen problemer, siger Rolf Lau Laugesen, marketingkoordinator for Dantoto Racing Live.

Dantoto leverer også 10-12 minutters daglig, færdigproduceret dækning af dagens V5-løb til TV2 Sport over GigaContents net. Den korte udsendelse, som dækker dagens højdepunkter, sendes i aftentimerne på TV2 Sports SD-kanal. Det bliver til hele 260 udsendelser om året, siger Rolf Lau Laugesen.

GigaAccess i én retning

Dantoto har fået en top-økonomisk og fleksibel en-vejs GigaAccess-forbindelse, som kobler Dantotos hovedkvarter i Brøndby på GigaContents landsdækkende net. Som regel benytter Dantoto denne forbindelse til at sende billeder og lyd i høj kvalitet til TV2 Sports hovedfacilitet på Jenagade på Amager.

Løsningen består teknisk set af en såkaldt enkoder til komprimering af video- og audio signaler og et interkom-system til intern kommunikation. Forbindelse har en båndbredde på 1G bit, som gør de muligt for Dantoto at sende én forholdsvis let komprimeret HD kanal og én SD kanal til et hvilket som helst bestemmelsessted inden for GigaContents net.

Den tekniske løsning fra GigaContent erstatter en mere traditionel forbindelse, som tidligere blev leveret af TDC, men som i dag ikke længere udbydes.

Fremtiden: Mere udenlandsk hestesport

Dantotos ledelse ser også gerne, at GigaContents koncept og tjenester udvides til at omfatte direkte feeds fra andre Nordiske lande, inklusive Sverige, Norge og Finland. Det vil give mulighed for Dantoto at udvide programfladen og udbuddet af de løb, som spilleglade danskere kan få adgang til på TV og web.

- Det ville klart gøre spillemulighederne mere attraktive, hvis vi f.eks. via GigaContents net kunne få adgang til direkte TV fra banerne i de nordiske hovedstæder. I dag er det muligt at spille på de nordiske væddeløb, dog uden TV-dækning. Direkte TV skærper altid interessen meget, siger Rolf Laugesen.

GigaContents tekniske ledelse er i øjeblikket i færd med at undersøge mulighederne for at koble GigaContents danske net på de tilsvarende svenske og norske net, og forventer en afklaring i løbet af i år.

Dantoto Racing Live leverer direkte hestesport på deres egen TV-kanal, som sendes over Canal Digitals net hver dag i tidsrummet 12:00-13:30 og 18:00-22:00. Ifølge Danske Spil har hestesporten i Danmark et anslået fast TV-publikum på ca. 6,000 seere. Danske Spil ejes 80% af staten, og spil på heste udgør ca. 5,5% af organisationens omsætning.

Læs mere om Danske Spil og Dantoto på www.danskespil.dk.