Viasat klar til broadcast af SAS Ligaen med GigaContent
28. februar 2009
Viasat
har valgt GigaContents førende løsninger til at sende content i høj
kvalitet fra SAS Ligaens kampe. Det betyder, at Viasat fra i dag
benytter GigaContents services til at forsyne fodbold-Danmark med
landets mest attraktive pakke af direkte sports-underholdning fra
stadions over hele landet.
- GigaContent har gjort det lettere og enklere for os at
producere vores live dækning af SAS Ligaen. Vi har ikke længere
brug for flere dyre satellit-opkoblinger og SNG-vogne, og vi har
for første gang plads til et HD-signal på en fast forbindelse fra
GigaContent. Det betyder, at vi er klar til at sende i fuld HD og
Dolby 5.1 digital lydkvalitet så snart det er relevant, siger
Johnny Sørensen, Teknisk Chef hos Viasat.
Med GigaContents løsning får Viasat ubegrænset adgang til SAS
Ligaens stadions over to 1G bit forbindelser imellem det enkelte
stadion og hovedkontoret på Amager syd for København. Samtidig har
Viasat naturligvis fået leveret den nødvendige hardware som gør, at
HD- og lyd kan sendes lynhurtigt og sikkert over GigaContents net.
Viasat producerer også direkte fodboldtransmissioner for andre
danske TV-kanaler over GigaContents net.
GigaContents net og services dækker i dag alle SAS Ligaens
stadions. Inden for kort tid vil dækningen udvides til at omfatte
en række af landets vigtigste sportshaller til bl.a. ishockey og
håndbold.
