
Verdensnyhed: GigaContent tester ny teknologi til international
udveksling af content
16. januar 2011
Udviklingen inden for content-tjenester flytter sig lynhurtigt,
og GigaContent er med helt i front, når det gælder nytænkning og
innovation. I løbet af de næste par uger tester GigaContent sammen
med en række udstyrsleverandører et helt nyt koncept:
International udveksling af content i form af af
JPEG2000-komprimeret video.
Når løsningen er klar, bliver det muligt at levere content -
f.eks. direkte TV eller andet - over landegrænser og på tværs af
kontinenter hurtigere og mere effektivt end før - og helt uden brug
af dyre satellitforbindelser.
GigaContent har som den første i verden samlet alle de førende
producenter af JPEG2000-udstyr til fælles åben test af den nye
teknologi, og det er første skridt på vejen til etableringen af en
ny international standard for udveksling af content.
- Det er første gang i verdenshistorien, at man tester
JPEG2000-komprimering på denne måde, dvs. sammen med alle de
vigtigste leverandører af udstyr til formålet. Når vi er færdige
med vores tests, ved vi præcis, hvor meget vi kan komprimere et SD
videosignal med JPEG2000 uden at det går ud over kvaliteten. Så har
vi lagt grunden til en helt ny verdensomspændende måde at udveksle
content på, som er langt mere effektiv, og som kræver meget mindre
international netværkskapacitet end før. Det betyder, at content
vil kunne leveres meget mere fleksibelt og væsentligt billigere end
hidtil, siger Brian Slott, CTO for GigaContent.
Følg med her på siten for flere nyheder omkring nye løsninger
fra GigaContent og den seneste teknologiske udvikling. Fra
udstyrsleverandørerne deltager Cisco, T-Vips, Nevion, MediaLinks,
og Tektronix.