Arkivet 2009 / 2010

Nyheder

Carmen

Kræs for opera-elskere: Carmen på storskærm

23. juni 2010

Opera kan være en af de stærkeste oplevelser inden for klassisk underholdning, og den 18. juni var GigaContent med til at give hundreder Århusianske opera-elskere én på opleveren: Direkte transmission fra Valencia af operaen Carmen til en storskærm på Amfiscenen ved Musikhuset Århus.

GigaContent var derved endnu engang med til at flytte grænserne for live underholdning, og der er en klar tendens hen imod flere direkte transmissioner på storskærme fra både sports- og underholdningsbegivenheder verden over.

- Den fælles oplevelse af en betydelig begivenhed på en stor skærm og med professionel, overbevisende lyd er noget helt andet og meget stærkere end f.eks. at sidde derhjemme eller at se en udsendelse transmitteret forskudt. GigaContents tjenester åbner op for et væld af nye muligheder for den slags oplevelser, siger Jan de Blanck, VP Sales for GigaContent.

GigaContents samarbejdspartner i Herning downlikede transmissionen, og GigaContent sendte derefter billeder og lyd fra Valencia i Spanien videre til Musikhuset i Århus på en gigabit-forbindelse. Det var første gang at en musikscene i Danmark har brugt en direkte transmissionforbindelse til at modtage og vise billeder og lyd fra en anden scene.

Den direkte transmission er en del af programmet for VIVA EUROPA 2010, som bl.a. har til formål at knytte 40 byer i Europa sammen i en fælles, gratis opera-oplevelse. Programmet har også til mål at give alle samfundets lag adgang til kultur på højt niveau. Læs mere om VIVA EUROPA 2010 her.