Arkivet 2011 / 2012

Nyheder

EU-familiefoto-lille

Leverandør til EU formandsskabet

16. januar 2012

I disse dage arbejder en masse mennesker på højtryk med at koordinere de mange aktiviteter omkring det danske EU formandskab, hvad enten det drejer sig om catering, mødeaktiviteter eller TV-transmissioner. Hvad angår sidstnævnte har GigaContent en finger med i spillet.

"Vi er blevet valgt som leverandør til det danske EU formandskab, og det er vi ret stolte over," siger Brian Slott, teknisk direktør i GigaContent. "Med denne opgave har vi fået ansvar for at levere alt indhold fra Bella Center, hvor kontoret ligger lige nu, og senere fra Forum Horsens, når kontoret rykker dertil."

Der vil blive produceret indhold til såvel internationalt som nationalt TV, ligesom  der også produceres til web og iPhone samt en masse indhold til internt EU-brug.

Det hele leveres via GigaXchange, der gør det muligt at levere til udenlandske udbydere. I Danmark er det Best Flow Factory der er valgt som Host Broadcaster. De står således for hele produktionen og bruger GigaXchange som knudepunkt for alle transmissioner.

Du kan læse mere om GigaXchange her.

Mobile politikere

Udover transmissioner til udlandet har GigaContent også leveret en mobil platform, hvor de samme transmissioner, der sendes ud internationalt, også kan følges via mobilen. Og med en flok travle politikere, der ikke altid har tid til at sidde foran en TV skærm og følge med i transmissionerne, har en mobil løsning vist sig at være vejen frem:

"Det var en løsning, der oprindeligt ikke var med i pakken, men som vi blev bedt om at lave i sidste øjeblik. Og det har vist sig at være en rigtig god ide! EU politikerne bruger det enormt meget og der har været stor begejstring omkring det," siger Brian Slott.

Løsningen hedder GigaWebTV og bliver leveret via GigaXchange.

Du kan læse mere om GigaWebTV her.