
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen yderst til venstre
sammen med - fra venstre mod højre - Morten Bangsgaard (ITB), Karen
Frøsig (Sydbank), og GigaContents Jan de Blanck.
GigaContent og Sydbank imponerer videnskabsminister
10. februar 2011
GigaContent har været medvirkende til masser af eksponering i
medierne for Sydbank: Mere end 150 gange har Sydbank optrådt live
på TV2 News i løbet af 2010, og det tal kan ganges med mindst en
faktor ti, hvis de mange genudsendelser tælles med.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen fik et rigtigt godt
indblik i hvad GigaContents tjenester kan gøre for erhvervslivet
under hendes besøg i Sønderjylland den 1. februar.
- Ministeren fik syn for sagen under vores præsentation hos
Sydbank i Åbenrå, og var tilpas imponeret af hvad GigaContent og
Sydbank i fællesskab har udrettet. Der er ingen tvivl om, at
Sydbank har været eminent til ad udnytte de muligheder, som
GigaContents løsning har givet dem - og det kan kun imponere, siger
Jan de Blanck, VP Sales for GigaContent.
GigaContents enkle løsning til levering af content blev især sat
i relief, da en ENG-vogn fra Danmarks Radio begyndte at trække
metervis af kabler ind i Sydbanks hovedkvarter for også at dække
begivenheden, fortæller Jan de Blanck.
- Den slags tidskrævende besværligheder - dvs. kabling og
ENG-vogne til broadcast - er helt unødvendige med en løsning fra
GigaContent, siger Jan de Blanck.
Læs mere om ministerens besøg i Sønderjylland på Computerworld
her.
Læs mere om Sydbank her.